Reportage fra Peter Knudsen.
Jesper Rasmussen og jeg har taget turen til Andernach for at køre ETS. Det er det sidste udendørsløb for os begge i år.
Vi kørte sydpå efter arbejde, og ankom til Andernach sent om aftenen. Torsdag skulle vi køre 6 runder træning. Træning gik fint. Det var ikke særlig varmt, men heldigvis tørt. Efter træningen var Jesper 8 i Pro Stock, og jeg var 21 i Masters. Man vil selvfølgelig altid gerne længere frem. Men Jesper så ud til at kunne køre sig i A-finalen. Jeg havde ikke helt farten til B-finalen, som var min mål sætning hjemmefra. Efter den lange køretur dagen før var vi godt trætte, og så frem til at komme lidt tidligere i seng. Jeg valgte så at rykke et hjul af bilen i den sidste træning, så der røg den plan.
Vejrudsigten for fredag så ikke god ud, og det regnede også hele dagen. Det blev slet ikke kørt nogle heats fredag. Nogle havde deres regnbiler med, og kørte for sjov. Men selve løbet var aflyst for dagen. Man kører ikke regnvejr til ETS, fordi motorerne tilhører ETS. I dag (lørdag) kom vi i gang igen, med et komprimeret program. en træning og 3,5 runde kval. Træningen var 3 minutter, og kval’erne 4 minutter. Men dog trods alt bedre end at reducere antalet af kval’er og finaler.
Sammen med resten af Awesomatix teamet har vi ændret på bilerne fra runde til runde. Det er rart at være mange til at prøve forskellige ting, og at kunne dele erfaringer. Særligt i den sidste runde i dag, fandt vi noget der gav noget fart. Jesper kunne således køre en 3’er i runden hjem i hans 3 runde, så han ligger 5 totalt inden hans sidste kval runde i morgen. Utrolig flot kørt i et hårdt felt. Jeg havde ligget lige omkring nummer 20, i de første 3 kval runder. Men lidt ekstra fart i min sidste runde betød at jeg efter 4 kval runder i masters ligger 18. Så målet om B-finale er hjemme.
I morgen skal Jesper køre hans sidste kval runde, og så er det finaler. A-finalen burde være sikker for Jesper, men endu et godt resultat kan give en bedre start placering. Jeg skal starte som 8 i B. Det bliver svært at komme helt frem, men jeg håber at kunne tage et par placeringer.
Tak for reportagen, og held og lykke søndag.