18. marts 2024

Hørning ENDURO LMP24 løb 2022.

Hvad får 12×2 mænd til at trodse snevejr, blæst og x-faktor en fredag aften i Februar?

Kort fortalt LMP24 Enduro løb i Hørning. Formatet var klart – 8×10 min. og plads til 12 hold. Der var fuldt hus. Et par times træning, lodtrækning om start placeringerne, og et kort spisepause, så kunne løbet starte lidt over 19.00.

Banen I Hørning hos Peter Broe er hurtig 8 sporet bane, der passer LMP bilerne godt. Der er fart på – en god omgange ligger omkring de 7 sekunder.

Allerede under træningen så flere hold meget stærke ud. Deres tider under 7 sekunder.

Peter Larsen/Lasse Kristensen og Claus Henriksen/Thorkild Hjort så ud til at have farten til at komme helt til tops. Broe Racing med Niklas Henriksen/Jeffrey Mikkelsen var også godt med. Så det så ud til at første pladsen ville gå til et af de 3 hold. Der ville være et stærkt midter felt, hvor “trafik” personlige fejl ville være meget afgørende. 

Til tider i løbet var der mange “track calls”, og det spiller også  ind i et godt slut resultat.

Der er planer om, at afvikle Enduro løb på de tre 8 spors baner i Jylland. Aalborg og Middelfart kan ville de næste baner, der ligger rille til LMP24 ENDURO løb. Men der er ikke meldt noget ud om disse løb.

LMP24 bilen er nok den billigste rilleracer bil, at starte ud med. Prisen bliver på ca. 600 kr. alt efter hvilket karrosseri man vælger til chassiset. Motor 100 kr., chassis 200 kr. Dæk 85 kr. Det er ca. priser.

Gennem alle heats kunne man høre over højtaleren “ny bane rekord”. Den blev slået flere gange. Det var Broe Racing, der satte den ene rekord efter den anden. De sluttede med at sætte bane rekord på alle 8 baner. Så de andre hold havde ikke så meget at gøre mod Niklas Henriksen og Jeffrey Mikkelsen. De vandt med over 20 omgange ned til Thorkild Hjort/Claus Henriksen. På 3 pladsen kom Lasse Kristensen/Peter Larsen. De var 14 omgange efter nr. 2. 

Efter dem kom 3 hold, hvor der kun var 5 omgange mellem dem. 

Aftenen blev sluttet af med kaffe og kagemand. Hvorfor nu det?

Jo, Svend Lauritsen havde droppet fødselsdagen derhjemme og taget til rilleræs. Stort tillykke til ham. 

Jens Albertsen fra Aalborg styrede løbet perfekt, som han har gjort så mange gange, og så kan det ikke gå glat.

Der var plads til hygge i pitten og snakken gik lystigt, så lat i alt en god start på en eventuelt ny løbs serie i Jylland.

Tak til Birthe og Peter Broe for endnu nogle gode timer i rilleræsets skær.