9. oktober 2024

6 timers Endurance løb hos ORCM.

26/6 er næsten en mærkedag i Danmark. Tilbage i 1992 vandt det danske landshold i fodbold EM i Sverige, og det huskes af mange. Derfor var det oplagt at (måske) starte en ny tradition inden RC i Danmark. For første gang skulle der køres Endurance 6 timers i Danmark. For mange år siden blev der kørt 24 timers løb indendørs, og det snakkes der stadig om.

Reglerne er lige til. Hvert hold stiller med 3 til 5 kørere. En Yokomo SD(1/10) bil samlet efter byggevejledningen. Motor og ESC fra HobbyWing i RPM  omdrejnings begrænsning mode. Et Porsche GT3 body. Dækkene var indeholdt i startgebyret. Faktisk kun servo, servohorn og støddæmper olie var frit. OK, farven på bodien var også fri. Batteri måtte være max 5200 mAh og være med Dean stik. Max ladeeffekt 12A.

Flere danskere har været i Tyskland og køre 24 timers efter næsten samme koncept, så det var oplagt at de brugte måske brugte  erfaringerne og måske bilen fra disse løb.

Bilen er en fin bil til prisen, koster ca. 999 kr i Danmark. Motorsystem ca. 850 kr. Body 200 kr.

Der var 7 hold tilstart. En dejlig blanding af gode kørere, der kører forskellige klasser til “daglig”, og så flere, der var på gæste optræden.

Holdene var.

Hold 1 – TEAM Skorstensgaard(grøn)

Frederik Hovgaard, Kim Jørgensen, Oliver Nielsen og John H. Nielsen.

Hold 2 – Jens and the Ottomans(red bull farver)

Bent Poulsen, Simon Vestergaard, Christer Rasmussen, Michael Jørgensen og Jens Otto Frederiksen.

Hold 3 – De flotte fyre plus Sara(Baby blå)

Søren Jeppesen, Jakob Jeffers, Paw MIkkelsen, Ulrich Rasmussen og Sara Koue.

Hold 4 – Team RCKONGEN(rød, sort tag)

Tobias Baungaard, Steffen Larsen, Nicolaj Petersen og Michel Danielsen

Hold 5 – Mazespin 2.0(hvid)

Jesper Rasmussen, Niklas Engholm og Mads Koue

Hold 6 – Team Timo(blå/sort,hvid)

Mike Hansen, Ole Strandlyst og Rasmus T. Callesen

Hold 7 – Team Randers(rød/hvid)

Peter Dissing, Gert Koue og Morgens Pedersen

Holdene skulle selv sætte deres bil på ved afkørsels og de måtte selv bestemme hvor langt de ville køre på et batteri.

Start rækkefølgen var fundet ved lodtrækning og selve starten forgik på gammel Le Mans stil, det vil sige bilerne holdt på skrå på langsiden.

Det blev en rolig start Team Jens tabte 2.pladsen og røg ned på 6.pladsen. I front kunne Team Skorstengaard holde fronten. Omgangs tiderne lå på omkring 20.5 for de hurtigst team. Team Timo og team Mazespin 2.0 så ud til at havde lidt mere fart i deres biler, så spørgsmålet blev hurtigst hvornår de ville ligge i front. Skorstengaard holdt sig i front til de første pitstop. De fleste skiftede batteri uden at tage bodien af.

To personer arbejdede på bilen. Et pitstop svingede fra ca. 30 sekunder til 56 sekunder. Team Timo og Mazespin arbejde sig “stille og rolig i front. Hurtigst til at blive sig i front var Timo. De overtog fronten omkring omgang 60. Midt i feltet RCKONGEN  godt for deres placering de lå længe på 3.pladsen, efter i starten at være nr. 2. 

Timo holdet lå længe i front, og kørte med deres stabile tider. Der var også 3 “stjerne kørere på holdet”. “Som rosinen i pølseenden” kunne team Randers ikke finde farten, indtil de prøvede at justere sender og speedo. Det hjalp. De flotte fyre lå på en sikker 5.plads det meste af løbet. De kom relativt tæt på RCKONGEN. 

Men i front var der virkelig kamp og spænding for alle pengene. Timo og Mazespin lå længe på omgang højde. Team Jens lå i slutningen på omgangs højde med De flotte fyre, der på et tidspunkt havde kørt fra RCKONGEN. Sikkert fordi holdets YOKOMO havde smidt en kardan på asfalten. Der blev spurgt rundt hvem mangler en kardan. Først efter lang tid, da holdet kikkede nærmere på deres bil kunne se at der manglede noget. 

Efter et par timer kørte Mazespin og TIMO næsten side om side, og løbet var helt åben. Banen blev hurtigere eller kørerne bedre til at komme rundt på banen? Efter 920 omgange kunne TIMO køre 19.369. Lidt senere kunne Mazespin køre 19.515. 

Der var ikke de store skaber på bilerne, de kørte og kørte. Ingen spurgear blev ødelagt. Ingen motore eller ESC står af. Vejret var perfekt til RC løb. Ikke for varmt og ikke forholdt.

Udstyret viste sit værd. 

Der var masser at tætte dueller gennem hele løbet. Spændning når 3-4 biler samlet kom ned i svinget efter langsiden. Jeg tror ikke nogle at holdene kørte de samme linjer på banen. Der blev kørt fair og humøret var højt. Et er at køre stærkt, men hvad med pit pit strategi. Skulle man skifte dæk? og hvilke skulle udskiftet.

Odense banen er med sit oplagte sving lidt hård ved højre baghjul. Flere hold havde dæk, der var slidt igennem, så man kunne se indlægget.

Flot ræs af de to første hold – også i slutfasen. På omgangstiderne mistede TIMO pusten til slut. Bilen kørte bare langsommere. De nåede at køre 1034 omgange, men team Mazespin var to omgange hurtigere. Det er 40 sekunder afstand efter 6 timer. S kan man snakke om tæt ræs. 

På 3.pladsen med 1010 omgange kom Skorstengaard. 

Der var lutter glade smil og opløftet stening da løbet var overstået. Måske var det bare udsigten til en stor grill buffet og bold på skærmen? 

Nu kom 6 timers løb(Endurance løb) på landkortet i Danmark. Om det bliver en begivenhed, at vil vende tilbage i sommersæsonen er ikke til at vide. Men der er fast lagt en dato for et løb mere, hvis der er opbakning. Samme sted, og sikkert samme regler. Bare en søndag stedet for en lørdag. Datoen er 25/7. 

Hele løbet ligger på myrcm.ch