19. marts 2024

DRCMU 1 – ORCM – OFFROAD – 2020

 Jeg ved ikke ,at du har prøvet at gå ind i et lokale, og så har kunnet mærke stemningen. Her bliver det rart at være de næste timer. Har du prøvet et komme til et møde, og “mærke” stemningen. Eller det modsatte.

 Ved DRCMU 1 i Odense fik jeg denne oplevelse.

Forhistorie: På grund af Corona virus er regler den 20/6, at kun 50 personer må være samlet på samme adresse i den offentlige rum. Det betød, at DRCMU og ORCM besluttede at DRCMU 1 skulle køres over 2 dage. 2WD og den nye 2 WD sportmands om lørdagen og så 4WD og Racing Truck om søndagen.

Jeg kunne ikke køre med om lørdagen, da jeg også kører rilleræs, og de havde valgt at ligge et DM løb lørdag. Så alt hvad jeg skriver om lørdag d. 20 er indtryk jeg har fået af folk, der deltog i løbet d. 20.

 Da jeg kom til anlægget søndag morgen kl. 8.00 var der en underlig stemning. OK, det var det første løb efter Corona krisen. Har folk ændret sig, væk er “kram” og håndtryk, men er vi rykket sammen, mere respekt for andre. 

Mange folk var opstemt efter en lørdag, hvor den nye sportsmands klasse havde premiere. Sikker premiere. Den havde jeg ikke set komme. Jeg har i flere år kørt sportsmand klassen hos RCKONGEN. 13,5 motor i en 2WD buggy er lige mig. Flere bag min ryg har sikkert sagt, hvad laver han i denne “begynder” klasse. Svaret: han har det sjovt.

Bilen kører OK, farten er til at styre. Et lille kik på omgangs tider viser at 13,5 turns bilen ikke er meget langsommere end med modified motor. 

Christer Rasmussen købte en motor af dig, og derfor var jeg glad, da jeg kunne se, at han havde pole efter de tre kvalifikations runder. Mange kørere i klassen har tidligere kørt med modified motor i deres 2WD buggy. Farten passer dem bedre med 13.5 turns. 

Hele lørdagen kæmpede folk i sportsmandklassen, og der var tæt ræs, fair kørsels og hele 3 forskellige vindere af de 3 finaler. Bedre kan det blev ikke blive.

Kikker man på deltagerantallet gemmen de sidste par år, så ligger der på ca. 32 kørere per løb. Alle dem jeg snakkede med søndag var “næsten helt høje” efter deres løb lørdag.

Det var erfarne folk, der satte temporet i klassen. Som skrevet tidligere var det Christer, der kunne tage pole. Brian Larsen kom lige efter og Nicolas Engholm var tilbage efter en længere pause. Han kom ind på 3.pladsen. Fælles for alle 3 er at de tidligere har kørt 2WD modified. Der var faktisk mange, der er “kommet” tilbage, nu med 13,5 turns motor fra HobbyWing. Lars Christensen og Bo Lindgren var ude i et “tie-break” for sidste plads i A-finalen. Begge havde 15 runde point, men Lars kom i A-finalen(sikker med bedste sluttid). 

Se hele kvalifikations resultaterne her.

Hele 3 forskellige vindere var der i de 3 finaler. Christer fik ikke nogen god start i 1.finale og måtte senere udgår. Niklas kunne køre sig op i front, og Kim Kristensen kom også fra “baghjul” og sluttede på 2.pladsen.

I 2. finale var Christer igen uheld og havde en dårlig start, men kunne køre sig op på 3.pladsen. Brian Larsen kunne vinde og kørte en fantom tid på 20.915. Kom ikke og sig, at 13,5 motor er langsom. Niklas kom ind på 2.pladsen.

Christer kom godt afsted i sidste finale og blev i front. 

Nu skulle den store regnemaskine igang. I alle finalerne var der kun 1 gang mellem top og bund.

Niklas havde 3 finale point og kunne dermed vinde. Christer og Brian havde hver 4 point. Prøv at gå ind på myrcm.ch og kik på sluttiderne for begge. Christer tager 2.pladsen, idet hans bedste sluttid er et par 1/100 bedre end Brians. Tæt ræs.

Bo Lindgren vandt B-finalen og Freddy Nielsen C-finalen.

Kun 8 kørere i 2WD modified. Som så mange gange før var det Marcus Kærup, der satte temporet. Han tog pole i overlegen stil. Uden at træde nogle over tæerne og der 4 kørere, der kører om mesterskabet. Ud over Marus er det Jonas Kærup, Frederik Hovgaard og Mads Koue. Jesper Rasmussen holder en pause?

I finalerne var Marcus bare kørt og så kunne de andre kæmpe om de sekundære placeringer. I første finale vandt med 6 sekunder, og i 2.finale var det 7 sekunder. Så var sejren i hus. Begge gange med farmand Jonas på 2.pladsen.

Jonas vandt sidste finale, fordi sønnen ikke stillede til start. Frederik Hovgaard kom ind på 3.pladsen samlet.

Søndag stod der 4WD og Racing Truck på programmet.

Trucklassen kunne lige samle 8 mand. Jan Larsen kom med en ombygget 4WD og det var godt bygget. Han lod ikke de andre komme til fadet. Jeg tror også den er lidt bredere end de andres biler. Han tog pole og vandt 2 finaler. Klassen var godt besøgt af folk fra Sjælland.

De kæmpede længe med hinanden, men Søren Hempel kunne vinde sidste finale(Jan var ikke til start), og dermed kunne Søren tage 2.pladsen. Finalerne var en blandet gang bolsjer. Flot kørsels, de del sammenstød og personlige fejl. Henrik Rasmussen var sidste mand på podiet.

4WD blev næsten en gentagelse af 2WD. Igen med Marcus Kærup i hovedrollen. Frederik Hovgaard i en større birolle og Mads Koue i en mindre birolle.Der var 16 kørere til start.

Kortene fik fordelt således, at Jens Otto Frederiksen og Bo Lindgren holdt forrest i B-finalerne.

Hver gang lavede Frederiksen fejl og Bo smuttede forbi. Men de gav hinanden 3 gode tætte finaler med fair kørsels.

Marcus kunne igen nøjes med 2 finale sejre, så var sejren i hus. Han kunne som den eneste køre 16 omgange på banen. Hans hurtigste tid på dagen var 19.300. 

Ulrich Rasmussen var efter mange års fravær tilbage i klassen og han sluttede samlet 4.plads. Han er mange dobbelt mester i 4WD for år tilbage. 

Marus kørte ikke sidste finale. Det gav plads til de andre. Frederik Hovgaard kørte sit eget ræs i front, men bag ham skal jeg love for at der var gang i den. Oliver Nielsen kørte det bedste, jeg har set fra hans side. Han forsvarede 2.pladsen, hvor jeg tror de fleste andre kørere i finalen var oppe ved ham og “banke” på, men kunne ikke komme forbi.

Flot afslutning på en lang racer weekend, hvor løbet måtte deles i 2 på grund af forsamling forbud.

Der blev snakket meget om denne løbsform. Sammenlagt var det 50 starter, Jo, der var flere, der kørte flere klasser end de plejer. Nogle klagede over ventetiden mellem heats, og den lange spise pause. Nogle kan ikke lide banen, andre synes den er Danmarks bedste, nogle klagede over dækkene, nogle manglede flæskesteg sandwichen, nogle klagede over påsætterne. 

Jeg tror dog ikke jeg hørte nogle klage over vejret. 

I bund og grund var alt ved det gamle, og så alligevel ikke, her efter Corona krisen, som vi ikke helt kan ligge bag os. 

Jeg tror, at folk var glade for at komme ud og køre igen, se gamle venner og konkurrenter. Fortælle de samme gamle røverhistorier og annoter. 

Jeg synes, stemningen var mere afslappet og der var mere hygge i pitten, end jeg tidligere har oplevet ved et offroad løb. 

Verden er blevet forandret i de 3 måneder landet har været lukket.

Næste løb er i August på Black Track anlægget.

Du finder resultaterne på DRCM.dk

Tak til Jesper Rasmussen og Søren Hempel for billeder.