18. marts 2024

DoSlot brushless motor system i test.

Jeg har netop testet et brushless motor system fra tyske DoSlot.

Mange kender måske deres undervogne. Firmaet designer en række chassier til “hard” bodies. De har også gennem flere år tidligere arrangeret langdistante løb.

Det er netop til disse Endurance løb, firmaet har designet en brushless controller(ESC). I første gang har de bygget en drone motor om til slotcar brug. Motoren er af typen 1105 og den er på 3000Kv. Jeg har tidligere prøvet to andre ESCér uden de helt store oplevelser. Jeg kunne få en til at virke med en bestemt “håndtag”, så jeg havde en fornemmelse af brushless køreegenskaber. Med 3000Kv vidste jeg, at det ikke var nogen raket, jeg ville få i bilen. Systemet er også designet til andre typer biler.

Motor systemet kom i et Mossetti chassis. Ligner meget et chassis fra JK, der går under varemærket C43. Mossetti chassis er laser skåret.

 Jeg er imponeret over kvaliteten og systemet kørte godt. Dejlig føring på gas og brems. Jeg brugte gearing 10X37 og et G12-24 body. Personligt en bedre kørefornemelse end med en kulmotor. En lang blød acceleration og fine bremse egenskaber. 

Bilen var virkelig let at køre, og jeg prøvede to forskellige controllere. Ingen problemer. 

Virkelig en fornøjelse at køre med. Erfarne slotcar kørere vil sikkert sige, at farten er for lav, jeg synes farten er ok, men mangler fart på langsiden forhold til en LMP24 bil, så er meget udbredt i Danmark. 

På min lille hjemmebane(OMR) var tiderne omkring 4,5 sek. Samme tider som med en JK Retro motor med 9×36 gearing med deres C43 chassis. En god tid med S16D er ca. 4,3, bane rekord er 4,2 sat under kvalifikation(C43 chassis). Vi kører også med JK 12BB, men de er for kraftige til banen. Men en tid for denne motor ligger også omkring 4,5, men de er svære at holde på banen. Jeg kunne godt tænke mig at prøve de andre kraftige motorer, som Doslot også har. Hvis man sammenligner med en Retro JK motor er farten ikke så høs på langsiden, men brushless bilen ligger meget bedre på banen. Især på baner med lange langsiden vil Retro motoren være meget hurtigere. I klubben RRO kørte bilen lige op mod flere LMP24 biler, og de fleste tider lå på 5,6. Jeg kunne dog presse min LMP24 ned på 5,4 på en enkelt omgang. Helt klart langsiden der blev tabt tid på. 

Jeg kan ikke ændre gearing så let. Motormount er loddet på undervogn, og prototypen på motormount er ikke lavet til at kunne skubbe motor frem og tilbage for at ændre spurgear.

I den hele taget skal man nok til at ligge et andre designs på chassiser, idet en brushless motor ikke fylder så meget, og chassiset skal designes helt anderleders. Eks. Kan spurgear godt  “sidde” i midten, fordi motoren ikke fylder så meget.

Jeg vil også prøve den i en scaleauto chassis, men det er jo snart sommer, så det bliver sikkert først til efteråret.

Selve systemet koster 62 Euro. Der er små stik på ESC og motor, så man hurtigt kan skifte motor. Man kan brug for et motormount, idet motoren fastgøres med skruer. Ingen lodning, kun på ledningerne, som er meget tynde. En motor koster 18 Euro, og firmaet har gang i kraftige motorer, så farten bliver større. Indtil videre er det et klart hit og Doslot skal nok få solgt deres systemer. For under 500 kr. får du et køreklart motorsystem.

Hvis man gider følge med på facebook og der mange slotcar kørere, der prøver forskellige motor og ESC af. Der er også begyndt at komme firmaer(enkelt personer), der fremstiller brushless systemer.