9 hold var til start ved denne sæsons første LMP24 Triple 8 løb. Stedet var lokalerne i Aalborg hvor AMK holder til. Der køres 10 min. på hver spor – ialt 80 min.
De startede hold var:
Double Trouble: Peter Larsen/Lasse Kristensen
Øland Racing: Carsten Øland/Robin Pedersen
Broe Racing: Frank /Peter Broe
Young Guns: Jeffrey Mikkelsen/Niclas Henriksen
Lowflyers: Thorkild Hjorth/Peter Larsen
Fælgen Motorsport: Claus Henriksen/Rasmus Kirkelund
M&Ms: Mads Christensen/Martin Svejgaard
Poor Boys: Svend Lauridsen/Henning Hein
Team RRO: Jens Otto Frederiksen/Peter Rasmussen
Gennem de første par heats var der stor jævnbyrdighed i front. Flere hold lå med ganske få omgange mellem sig.
Helt i front lån Young Guns, der så ud til lige at være et par 1/10 hurtigere end de andre hold. Der var til tider mange “track calls”, men ingen helt store sammenstød, der “ødelagde” bilerne.
Double Trouble og RRO lå godt med i front, men desværre for dem gik de tekniske problmer og røg tilbage i feltet efter længere tid i pitten. Flere hold udnyttede reglen for en 2 min. “Skurepause”.
Fælgen Motorsport havde god fart i bilen. På holdet var Rasmus Kirkelund, der ikke har kørt ret længe i Aalborg. Men han gjorde det fint, og lavede ikke de store fejl og havde farten til at følge de mere erfarne kørere.
En god tid på banen i Aalborg for en LMP24 bil er ca. 6 sek. Kun to hold kunne køre under 6 sek. og det var også dem, der kørte flest omgange.
Jeffrey og Niclas kørte 763 omgange på banen og de havde et godt forspring til Claus Henriksen og Rasmus Kirkelund, der kørte 746 omgange.
På 3.pladsen kom Thorkild Hjort og Peter Larsen begge fra Aalborg. Dermed “løb” de lokale med det hele. Bedste ikke Aalborg var Øland Racing. Der var ny LMP24 motor til vinderne. Jens Albertsen ledede løbet og havde et godt overblik, således at løbet blev afviklet perfekt.
Næste løb er 2. Februar i Hørning hos Peter Broe.