Vejret var igen med offroad 1/10 folket. Nogle ganske få dråber kommer ved DRCMU 5 i Tinglev søndag 21. August.
Deltager antallet var igen i den lave nede. 26 kørere i de 3 klasser.
Størst klasse var 2WD – 13,5 turns hobbyWing motor i blinky mode.
Kim Nielsen var ganske godt kørende og kunne som den eneste i klassen køre 17 omgange i kvalifikation runderne. Dagens positive overraskelse var Oliver Nielsen, der kunne køre sig ind på 2.pladsen. Bedste lokale mand var Ole Strandlyst, der kørte sig ind på 3.pladsen. Kim kørte den bedste omgangs tid 17,8 sek. I klassen er en småfejl af stor betydning. Hurtigt kan en kører gå fra en 2.plads til 6. pladsen.
Kim Nielsen lavede en fejl i 1.finale og så var der plads til Oliver, der kunne tage sejren foran Ole Strandlyst. Der var lagt op til spænding i de sidste 2 finaler. Men Kim lavede ingen fejl, og han vandt relativt sikkert de sidste to finaler.
Frederik Hovgaard har vundet 3 løb i klassen, men var denne weekend til ETS løb. Der er kun 1 point mellen ham og Kim før sidste afdeling i September måned på BlackTrack banen.
I 4 WD var der 6 deltagere og Jesper Rasmussen kunne næsten holde legestue med de andre. Han vandt hver gang han var ude og køre. Han nåede 18 omgange i hver finale og 17,0 var hans bedste omgang.
Mike Hansen var sikker nr. 2 og Rene Birk Jepsen kom ind på 3.pladsen.
I Racing Truck var der 4 deltagere. Per Eriksen havde pole, men kunne ikke holde Sara Koue bag sig. De skulle dog ud i 3.finale før vinderen blev fundet. Ole Willumsen kom ind på 3.pladsen, og Steen Moeskjær Jensen kom ind på 4.pladsen.
Du finder alle resultater og samlet stilling på DRCMU.dk