DRCMU 3 OFFROAD – TINGLEV

Tinglev klubben lagde lokaler og kunstgræs til årets 3.afdeling af DRCMU offroad mesterskabet.

Lørdag var vejret perfekt til RC. Høje temperaturer, sol og ringe vind. Det eneste problem var grebet i kunstgræsset. Sidst på eftermiddag havde solen bagt godt på underlaget, og måske nogles brug af dækmiddel fik grebet til at forsvinde op i den blå luft.

 

Alle fremmødte fik biler kørt ind, og prøvet forskellige ting af.

Søndag morgen var grebet tilbage i tæpperne. En god gang regn om natten havde “vasket banen ren”.

Kørerne var dog ikke færdige med regnen – mere om det senere.

I forbindelse med Covid 19 reglerne var det nu “tilladt” at sidde indendørs, hvis man kunne fremvise en negativ test.

Der var dog en del, der havde telte med, og sad udenfor tæt på banen.

Klubben i Tinglev har altid styr på tingene, når der arrangeres løb og Bjarne Callesen er en god dommer/speaker. Deltager antallet var denne gang oppe på 43 starter. Der var dog flere deltog i to  klasser, som det er tilladt efter reglerne. 

Der var en gæst fra Tyskland(der er jo åbne grænser nu) og han deltog i sportmands klassen, der igen var størst rent deltager mæssigt. 

Åben klasse.

Allerede fra første heat var placeringerne på plads i klassen. Den åben klasse eller som nogle kalder den, RALLY klassen havde 5 deltagere. Tobias og Steffen Larsen(nogle kender dem måske fra RCKONGEN) kom søndag morgen, og ladede batterierne op, og så  var de bare kørt.

Tobias´s bil så bedst ud på banen, og han var hurtigst hver gang de var ude på banen.

Han lagde ud med at vinde med en omgang i første kval. Så var det bal overstået for de andre.

Steffen tog sig af 2.pladsen og Søren Pedersen kørte sig ind på 3.pladsen i finalerne.

Klassen har sit udspring fra Black Track klubben, så måske deltager antallet vokser lidt til næste løb, hvor der køres på deres anlæg. Resulater finder du på DRCMU.dk

Racing Truck.

Mike Hansen fra den lokale klub vandt i overlegen stil. Pole og 3 finale sejre. 

Der var 4 deltagere. Bag ham var Per Eriksen ligeledes overlegen nr. 2. Om 3.pladsen havde Freddy Nielsen og Steen Moeskjær deres egen kamp. Den fandt ud til Freddy fordel.

Resultater finder du på DRCMU.dk.

SPORTMANDS 13,5 blinky.

Sportsmand klassen er blevet en fin succes. Ved de sidste løb har der været A og B finaler. Sådan var det også i Tinglev. 

Det var et internationalt felt. Der var nemlig en kører fra Tyskland – Jan Petersen – med. Han havde ikke kørt så meget offroad, derimod en del TC. Så han var ikke helt væk inden RC.

Hvis man lige tager Kim Nielsen ud af spillet, så var det stor jævnbyrdighed blandt de 10 hurtigste. En runde kørte en kører en 4 plads hjem, næste runde måske en 11. plads hjem. Der var ikke plads  til fejl. En fejl kunne let koste 10 sekunder.

I første runde kval. var de hurtigere ikke rigtig oppe på mærkerne, det betød at Tyske Jan Petersen kørte en 3.plads hjem samlet, og veteranen Jens Otto Frederiksen kom ind på 4.pladsen. Måske var det formen denne søndag, men i 2. runde var alting tilbage til mere normale. Jens Otto kom ind som nr. 12. Niklas Engholm havde ikke fundet farten, og han lå til en mulig B finale. Men han skruede op op for farten og nåede lige op på 8.pladsen efter de indledende. Christer Rasmussen og Ole Strandlyst kørte på deres “normale” niveau og var klar til A-finaler. Brian Larsen var også med helt fremme.

Kim Nielsen var overlegen og han behøvede kun 2 finaler, så var sejren i hus. Midt i 2. finale runde kom der regn. Ikke meget men nok til at banen blev næsten som brun sæbe. Resten af dagen blev der kørt på regndæk.

Bag Kim var der “fest og ballade”(positivt ment). Der blev kørt tæt, og flere personlige fejl, gjorde at placeringerne skiftede en del. Bagfra kørte Engholm sin chance, og kørte hurtigere og hurtigere. Han sluttede dagen med at vinde sidste finale. (Kim stillede ikke til start). En anden Odense mand Christer Rasmussen gjorde også en fin figur. Han tog sif af 3.pladsen. men lig lige mærke til slutstillingen, 3 kørere med hver 5 finale point, og en kører på 6 point. Det er tæt. 

Tyske Jan Petersen kørte stærkt i tørvejr. Med da regnen kom, så  løb hans talent ud. Han gjorde ud med en 3. plads i første indledende runde, 

Per Eriksen havde nogle fine dueller med John Nielsen, der måtte se Per køre forbi i de døende sekunder i første finale. Per tog pokalen.

Sara Koue fik dagens detalje.

Jeg hørte på vandrørene at klassen måske vil blive ændret. 2WD klassen med fri motor er i tilbage gang. Måske en stor klasse med 9,5 eller 10,5 turns blinky er vejen frem. 13,5 turns motoren kunne så “rykke over i racing truck, for at få flere til at køre denne klasse. Der er mange muligheder, personligt synes jeg farten er passende for mig, og en hurtigere motor vil bare ødelægge min glæde ved at køre med 13,5 turns. Vi kunne gå op i gearing, så det måske hed 8-9 i total gearing. Bilen ville så køre langsommere, og de hurtigere ville måske “gå” op i 2WD modified.

Resultaterne finder på drcmu.dk

2WD.

Der var 6 deltagere. Jonas og Marcus Kærup havde en slags comeback, idet de ikke har kørt serien denne sæson. I 2. finale runde kom regnen og gjorde løbet endnu mere spændende. På papiret kunne alle vinde, hvis det gik deres vej.

Marcus var godt kørende trods pause. Jesper Rasmussen var bedst i den indledende og holdt i pole. Han sparede sine dæk i 3 kval. runde.

 

Jonas Kærup og Marcus Kærup havde ikke glemt farten. Marcus kunne holde 2ér og Jonas 3ér. På 4.pladsen kom Frederik Hovgaard.

Det blev til nogle tætte kampe og medlevende finaler. Der var en del personlige fejl. Dette gjorde, at Frederik kunne vinde 2 finaler, og dermed samlet vinder. Jonas og Marcus manglede måske lidt skarphed, idet resultaterne “flaskede sig” således, at de ikke kom på podiet. Jesper Rasmussen og Mike hansen havde begge 5 finale point, men 2.pladsen gik til Jesper, fordi han havde en sejr.

Du finder resultaterne på DRCMU.dk

4WD.

Marcus Kærup havde lidt af et comeback i klassen. Han har kastet sig over 1/8 El buggy med stor succes. Derfor kan der ikke blive tid til 1/10 også. Det var hans første løb denne sæson.

Der var 10 deltagere i klassen. I front i de indledende var Jesper Rasmussen og Frederik Hovgaard, som de har været tidligere i år. Men de var ikke hurtigere nok til at holde Marcus væk fra pole. Hans bil så mega rar ud at køre, den larmede ikke, og husk undskyld udtrykket – en fisk i vandt.

Der var spændende dueller i A-finalerne – hold nu op hvor kan de køre tæt. Jesper kørte alt, hvad han kunne under de forskellige baneforhold. Der kom nemlig regn i 2. finale runde. Så regndækkene kom i brug. Jesper var tæt på Marcus men kom ikke forbi, og unge Kærup behøvede kun to finaler, så var sejren i hus. Jesper tog sin anden 2. plads denne weekend. Frederik Hovgaard kom ind på 3.pladsen.

Resultatet finde du på www.drcmu.dk

%d bloggers like this: