
Her kommer sidste status for denne gang.
VM er nu færdig og alle har læst hvem der har vundet. Simon Lauter var dominerende i Spec lige fra træningsrunderne. Så det var ikke overraskende at han endte med pokalen. I modified skabte den første finale spænding om resultatet, fordi Marc kunne vinde fra 4 start position. Da tredje finale skulle starte, var intet afgjort endnu. Desværre var der lidt sammenstød undervejs, som afgjorde det endelige udfald.
Jesper kørte fantastisk flot. Det var utrolig svære forhold, for os europæere. Vi er simpelthen ikke vant til at køre med så højt greb. Så at komme med i A-finalen er en flot præstation.
Jeg sluttede 46 efter nogle lidt rodede finaler, tror jeg nåede at være sidst på et tidspunkt i begge finaler. De lavere finaler kørte kun 2, med en tællende. Så det var hvad det blev til. Havde pace under træning til at slutte i trediverne, men fik det ikke til at hænge sammen i kvalerne.
Alt i alt var det et godt og vel organiseret løb. Det kunne måske have gået endnu bedre med mere forberedelse på VHT præpareret bane og tidligere adgang til det nye chassis. Men det kunne vi ikke ændre på.
Efter VM har der været tid til at være turister et par dage. Nu skal jeg arbejde, og Jesper kan udforske San Francisco imens.
1000 tak fordi I tog Jer tid til at skrive lidt og fortælle om jeres “eventyr”.