Alle sejl var sat af TiMo for at lave et afslutnings fra den øverste hylde.
Arbejdet var givet godt ud, og det blev en fin weekend for de mange drenge, mænd og to piger, der gæstede Tyske Sportshal 26/27 Marts. Det hele blev styret af Bjarne Callesen ved computeren. Han valgte at bruge sin fødselsdag til dette formål. Sara Koue valgte også at bruge sin fødselsdag i hallen.
Der var flere klasser, der ikke var afgjort, hvor mesterskabet skulle havne.
Især modified klassen blev en rigtig gyser. 3 kørere kunne vinde. Det var Patrick Danielsen, Frederik Hovgaard og Patrick Hornum.
Trods et mesterskab på spil, der der kørt fair og med respekt for hinanden. De gav hinanden plads til at køre meget se værdigt ræs.
Danielsen kunne starte i pole og vinde afslutnings løbet med Frederik på 2.pladsen.
Efter nogen udregning blev det til samlet sejr i mesterskabet til Patrick Danielsen foran Hovgaard. Begge havde 163 point. Danielsen havde flest 1.pladser. På 3.pladsen kom Patrick Hornum med 162 point.
I superstock skulle det gå rigtig galt for Jesper Rasmussen, hvis han ikke skulle vinde mesterskabet. Han fortsatte i samme høje tempo ved afslutnings løbet, som han har kørt med gennem hele året. Han tog sin 4. pole i Tinglev i denne sæsonen. Han var dog godt presset af Patrick Folman. Kasper Kold Bjerggaard var igen godt kørende og tog 3.pladsen efter de 5 kval. runder.
Især i 2.A-finale var Jesper presset af Folman. Der var ikke mere end 1 meter mellem dem i 5 min. Men Patrick kom ikke forbi. Han var 1/2 sekund efter på målstregen. Jesper havde vundet 1. A-finale foran Bjerggaard.
Jesper Rasmussen vandt dermed sit første Touringcar mesterskab foran Kasper Kold Bjerggaard. Det skulle lidt udregning for at finde 3.pladsen i mesterskabet. Den gik til Philip Pedersen.
Han sluttede 1 point foran Rasmus Callesen. Ialt 36 forskellige kørere har været til start i klassen denne vinter.
I stock klassen var Kim Nielsen meget hurtig hele lørdagen, men sidst på eftermiddagen blev han syg, og måtte trække sig fra løbet. Han havde taget pole, så pole pladsen stod tom til søndagens A-finaler.
Derved holdt Lasse Stokholm forest. Efter ham kom Sebastian Dalgaard og Henrik Rasmussen. Ialt 18 kørere var til start. Lasse vandt afslutnings løbet og dermed også mesterskabet. Sebastian kom ind på 2.pladsen, og han vandt også U16 mesterskabet. 41 forskellige kørere var kørt med denne vinter i klassen.
FWD klassen har været lidt op og ned, hvad angår deltagere til løbene. Dog har der været 25 forskellige kørere til start i de 6 løb. Men mange kun en gang.
Steven M. Olsen har været meget stærkt kørende i de fleste løb, og til afslutnings løbet holdt han da også i pole. Casper Morgen er nok den kører, der kunne køre lige op med Steven. Men Morgen har ikke kørt løb nok til at blande sig i toppen af mesterskabet. Til de sidste løb har Ole Strandlyst kørt med og har vist stor fart med en ombygget Schumacher. Mike Hansen havde gjort det samme til afslutningsløbet, og blev “belønnet” med en 3.plads til afslutnings løbet.
I mesterskabet blev Ulrich Rasmussen nr. 2 og Jens Otto Frederiksen “fik” 3.pladsen.
Du finder alle resultater og stillinger på drcmu.dk