20. april 2024

DRMU 3.afdeling – Middelfart.

Der var en snert af RC over løbet hos Jan Pieler i Middelfart ved DRCMU 3.afdeling af Danmarksmesterne i slotcar racing. Tre tidligere RC kørere og en nuværende stillede til start.

Jan Pieler har kørt RC tilbage i 1980erne og har flere karrosserier hængende i forbindelsen med hans store Blue King bane. Pieler maler selv sine bodies og det gjorde han også den gang.

Læg mærke til hvad står på vingen på Porsche vingen.

 Han har faktisk skrevet en bog om RC, og du kan sikkert stadig finde den på bibliotekter rundt omkring i Danmark.

Den nuværende RC kører er din egen redaktør på siden her. Troels Pedersen og Allan Hansen har tidligere kørt med RC biler, og været med i arbejde omkring DRCMU. De kører begge i Esbjerg klubben.

Vejret var med masse af sol og høje temperaturer, faktisk for godt til at tilbringe indendørs. Men 10 personer ville hellere køre rilleræs. 

Det betød 8 kørere i 1/24 klasserne og 7 i 1/32 klassen.

Banen er stor, og skal helst have 8 påsættere, det kunne ikke lade sig gøre denne gang.

I 1/32 var Troels Pedersen, Marc Pieler og Allan Hansen ikke til start, så de var påsættere og det fungerede fint. Det blev en gennemkørsels på 8×3 min.

Steen Michaelsen startede ud med 5.303. Så var farten sat.

Jan Pieler kørte 5.564 og Jeffrey Mikkelsen kørte 5.663. Jeffrey og Peter Broe kørte “kun” 1/32, da de havde en event på deres bane senere lørdag eftermiddag.

Der køres kun 1.runde i 1/32, så der er ikke plads til maskine uheld. Steen var i en klasse for sig selv og vandt med hele 17 omgange. Men der var tæt kamp om 2.pladsen. Jan Pieler og Jeffrey lå  næsten side om side det meste af løbet, Så en lille fejl i sidste heat gav udslaget. Mikkelsen kom ind på 2.pladsen med  240,19 omgange og Jan Pieler kørte 239.67.

Med 8 kørere i 1/24 blev det besluttet at køre med 2X4 kørere i hvert heat. Så var der påsættere, der godt kunne “dække” banen. Fin beslutning og der fungerede godt, jeg hørte ingen klager. 

1/24 er faktisk to klasser, En med den gode gamle S16D motor og en med en JK 12BB lukket motor. Det var tre kørere i den klasse, men alle 8 kørte “mod hinanden”. JK motoren har tidligere vist, at den kunne køre fra 16D motoren, men denne lørdag var det anderledes.

Steen Michaelsen kørte med 16D motor og var eneste mand under 5 sekunder efter kvalifikationen. Han kørte 5.967. Lige efter kom Troels Pedersen med 5.035 med en 12BB motor.

Det så lovende ud for Troels, men de to gennemkørsels gik ikke hans vej. Hans bil var mega hurtig   på langsiden. Men i svingene var han ikke så hurtig. Flere gange fløj hans bil af banen, så han sluttede sidst. Allan Hansen derimod kørte sig op med sin 12BB bil og kunne vinde klassen foran Jens Otto Frederiksen, der ikke havde nogen raket af en bil. 

Toppen af S16D biler havde Steen Michaelsen i front med flere “lysår” foran de andre og sluttede på 185.14 omgange. Kenn Pieler kørte det bedste løb, jeg har set ham køre og sluttede på 178,54.  Det gav ham 2.pladsen i klassen. Han var hurtigst af familien Pieler denne lørdag. Far Jan(3.pladsen samlet) var en omgang efter og Marc 2 omgange efter Jan. 

Løbs serien holder nu sommerferie til September måned, hvor der er 4. afdeling hos OMR i Odense. 

Du finder resultat og stilling på www.dmru.dk