DRCMU 5 er i historie bøgerne. -

Næstsidste afdeling af DRCMU-mesterskabet for 1/10 elbiler blev kørt i Spentrup, hvor Randers Minirace klub holder til. Klubben har hallen mange gange i løbet at en vintersæson. Derfor var der godt greb i tæpperne, da de første kørere begyndte deres træning lørdag formiddag.

De fleste kørere møder op om lørdagen og får trænet en masse op til selve løbet om søndagen.

Desværre blev der ikke kørt F1 om lørdagen. Der er var ingen tilmeldinger. Trist for klassen er spændende at kikke på, og de kører faktisk godt. De er sjove at køre med og måske den billigste klasse at starte i i forhold til touringcar klasserne.

Der var 55 deltagere.

Der var lige et heatfuld i FWD, så alle kørte med i A-finalen. Det vil sige, der var faktisk 9 kørere, men løbsledelsen besluttede alle 9 kunne starte i A-finalen. Det er ikke ligegyldigt hvor du starter op i finalerne, så der blev kørt stærkt i de 3 indledende.

Steven M. Olsen er en “haj” med en FWD, han tilhører eliten i Europa i klassen. Han er tidligere i år blev nr. 2 sammenlagt i den store ETS serie.

Derfor var det ingen overraskelse, at Steven tog pole. Bag ham havde Ole Strandlyst bygget en Schumacher 4WD om til FWD. Det var ingen dum ide, og havde faren til at køre sig ind på 2. pladsen. Derefter kom en række Awesomatix biler. I bunden lå 2 XRAY biler. De var bare ikke hurtige nok. Der skulle komme en ny version af deres FWD senere i år.

Billedet ændrede sig ikke meget i finalerne, og Steven kunne vinde alle 3. Han kunne køre 20 omgange på banen. Eneste mand, der også kunne det var Ole Strandlyst. Han sluttede på 2.pladsen og Ulrich Rasmussen kom ind på 3.pladsen.

Stock klassen med 17, 5 turns er et fint sted at starte, hvis man vil i gang med RC. Det er også stedet, hvor man kan hygge sig, og har set i øjnene at farten er for stor i de andre klasser. Klassen er derfor et godt mix af erfaring, alder og viden omkring RC.

21 kørere var til start og betød C-finale.

De hurtigste kunne køre 3 omgange på 44-46 sekunder. Det var blandt andet Lasse Stockholm, Henrik Rasmussen, Martin Jensen og Sebastian Dalgaard. Men et er træning noget andet kvalifikation.

Men også der var de godt kørende. Lasse var hurtigst i alle 3 kval. runder. Lige så sikker på 2. pladsen var Sebastian. Der var kamp mellem Henrik og Martin om 3.pladsen. Rasmussen sig op på 2.pladsen. Der var mange gode placeringskampe ned gennem feltet. Sebastian Dalgaard sluttede på 3.pladsen efter en fin fight med Martin Jensen i sidste finale.

Der blev også kørt en finale for U-16. den vandt Sebastian Dalgaard.

6 kørere til start i “kongeklassen” modified. Trods de få deltagere var der meget ræs hele søndagen. Omgangs tider lå på ca. 12,6-12,7 sekunder. Patrick Hornum kunne vinde første kval. runde. Men i 2.runde var det Patrick Danielsen, der var hurtigst. De første 3 lå indenfor 2 sekunder.

I sidste lå runde på de tæt. Faktisk var der kun 2/10 mellem dem efter de 5 min. Hornum havde “mule håret” først. Så pole til ham.

På papiret kan det se kedeligt ud, men de to første finaler var spændende med masser af godt ræs mellem de 2 gange Patrick. Men hver gang kunne Hornum vinde. Spændingen kom først i sidste finale. De 2 gange P.´s biler ramte hinanden. Frederik Hougaard lukkede øjenene og gav fuld gas. Han kørte forbi dem. Men ville han holde hjem.

Ja, han holdt hovedet koldt og kunne vinde sidste finale. Dermed var 2.pladsen samlet i hus.

Danielsen sluttede på 3.pladsen.

Allerede under første kvalifikationsrunde var der tre kørere, der et gear foran de andre. Det var Patrick Folman, Casper Lund og Jesper Rasmussen. De kunne som de eneste køre 23 omgange på banen.

Der var 21 kørere til start. Så der betød også C-finale i denne klasse. Bilerne er hurtige og har et godt træk ud af svingene. Sammenligner man med modified, så er de ca. 1 omgang langsommere end modified. En god omgang i klassen var på ca. 13 sekunder. Kasper Bjerggaard kunne i 2.runde køre 23, så han var også sikker på en A-finale plads.

Mest imporende var nok Rasmus Callesen kørsels. Han stillede til start med et chassis, der koster 1000 kr. Han havde ikke gjort så meget ved setup. Dog havde han placeret ESC i samme side for batteri. Bilen er designet til 6 celler (af den gamle runde type). Så der var masser af plads i den side. Vægt fordelen var nu god i bilen. Han kørte sig i A-finalen. Foran så gode navne som Kristian Dalgaard, Chris Nielsen, Philip Pedersen og Claus Ryeskov.

I 3. kvai. runde var der dramatik. Jesper Rasmussen og Casper Lund havde begge en sejr på kontoen. Så der blev kørt stærkt af de to for at tage pole. Et stykke ind i heatet rammer Jesper en tallerken og misser nogle tallerkener. Desværre ser Bjarne Callesen ikke situationen, og kan ikke dømme denne. Jeg kan kun forholde mig til tiderne, og de viser at Jesper “mister” ca. 1 sekund i den situation. Han kommer ind bag Casper Lund. Et par omgange senere kan Jesper dog overtage 1.pladsen, og dermed tage pole.

En episode, der vendt og drejet i pitten. Men som reglerne er nu, er det dommer/løbsleder der “har det sidste ord”.

Første A-finale blev en spændende kamp mellem Casper Lund og Jesper Rasmussen, afstanden mellem dem, var på intet tidspunkt særlig stor. Begge kunne kunne køre 24 omgange, bag dem lå Folman klar til at tage over, hvis de to front skulle komme for tæt på hinanden. Faktisk var der ikke de store forskydninger i placeringer. Niklas Engholm og Callesen skiftede plads.

2.A-finale blev derimod spændende, Jesper “valgte” at sætte bilen på taget i starten, og så kom Patrick Folman bare kørt. Casper Lund var også sat tilbage i starten. Så løbet var helt åben efter 2. A-finalen. Kasper Kold Bjerggaard sluttede på 2.pladsen. Jesper fik kørt sig op på 3.pladsen.

I sidste A-finalen trak Jesper “stille og roligt” fra Lund. En fejl under vejs fra Casper gjorde heller ikke tingene lettere. Han sluttede dog på 2.pladsen. Folman kom ind på 3.pladsen. Lund og Folman havde begge 4 finale point, men Patrick havde en 1. plads. Derfor gik 2.pladsen til Patrick Folman.