
Så kom DRCMU´s vinterserie i gang efter Lock Down på grund af Covid 19. Sidste løb var i Vejle d. 4/10 2020.
Deltagerantallet var ikke imponerende, der var lidt under 60 kørere til start.
Klubben havde indkørt nye “ETS” tæpper, så greb var der ikke så meget af i starten, men der kom der i løbet af søndagen.
Der er kommet ny bestyrelsen i DRCMU efter generalforsamlingen. Der er blevet ændret på nogle regler i klasserne af de den gamle bestyrelse. De største ændringer er nok, at F1 køres om lørdagen og der valgt ny motor i stock, der nu hedder super stock. Motoren er en ORCA 13,5 turns.
Ellers var alt ved det gamle? Havde styrkeforholdet mellem kørerne ændret sig under Corona nedlukningen?? Var der kommet nye til.
Der var et par nye ansigter, eller det vil sige gamle ansigter. Joakim Larsen, Christian Williams, Rune Gustavsen og Jan Petersen har kørt før. Undskyld hvis jeg har overset nogle.
Raceformatet var velkendt. Træningen for touringcar klasserne hele lørdagen. Om søndagen 3 kvalifikationsrunder og 3 finaler.
Styrkeforholdet eller formen, om man vil, viste sig ikke at være ændret ret meget. Det var de samme navne, der stod øverst efter finalerne, som også har stået på podiet før.
I F1 var der 6 deltagere, ikke mange hvis klassen skal “overleve”. Kim Nielsen startede i pole, men et sammenstød i en af finalerne gjorde, at Mike Hansen kunne vinde klassen. Der var gavekort fra RYESKOVRACING til vindere.
I stock var der 12 kørere, der iblandt en junior kører Sebastian Dalgaard. Han gjorde det fint, og kunne køre sig i A-finalen. I front af det Rune Gustavsen, der satte farten foran Lasse Stokholm og Kim Nielsen. Det skal lige nævnes, at Kim N. kørte med en Yokomo SD. En bil til 999 kr. Så er talentet der, kan man køre med for få penge.
Der blev ikke ændret noget i finalerne. Rune Gustavsen vandt. Han overvejer nu, om hans talent rækker til Superstock.
I superstock var der 20 deltagere. Alle skulle prøve kræfter med en ny motor – en ORCA 13,5, som også bruges ved ETS. Der var fart i den motor.
Et kik på tiderne og flere begyndte at kalde det modified-B. Kik forbi myrcm.ch.
Der var en XRAY X4 i pitten, og der blev også kørt med den (dog ikke under løbet). Jeg kikkede også, men måtte ikke tage billeder. Den ser spændende og lækker ud. Den første sending er allerede udsolgt, fortalte Claus Ryeskov.
I front var Casper Lund stærkt kørende, og kunne vinde de to første runder. Bag ham, der var en god fight mellem Rasmus Callesen og Jesper Rasmussen. Kasper Kold Bjerggaard vidste fin fart, og kørte nogle gode placering hjem. Han kører i Tølløse og er en kommende mand.
Casper L. kørte nogle fine finaler og var aldrig truet. Der var godt race mellem Jesper og Rasmus i finalerne.
Der var 9 kørere til start i modified. Alle af høj klasse og muligheder for topplaceringer. Patrick Danielsen kom med mesterskaber i DASU – large scale og touringcar.
Banen var stor nok til at alle kørte med i A-finalerne.
Patrick Hornum har været med i toppen gennem flere år i klassen. Han er stadig på toppen, og kunne vinde alle 3 kval. runder. Danielsen var nr. 2 og Frederik Hovgaard kom ind på 3.pladsen.
Alle kørte 22 eller 21 omgange på banen. En god tid lå under 14 sekunder for en omgang. Der var godt ræs i de to første finaler mellem toppen, men tæt kørsels og lidt personlige fejl, derfor skulle vi ud i sidste finale for at finde samlet vinder. Det blev Patrick Danielsen foran Hornum.
Der var 9 kørere til start i FWD-klassen. Alle kom med i A-finalerne. Der var to kørere, der hurtigt trak fra de andre. Steven M. Olsen og Casper Morgen. Begge har stor erfaring i klassen, og har kørt ETS netop i den klasse. Resten var “undskyld” hvis jeg trækker nogle over tæerne hyggekørere.
Bedst af resten var Ulrick Rasmussen. Gert Koue kørte nogle gode kval. runder og kom ind på 4.pladsen efter de indledende.
Steven vandt alle 3 indledende og alle 3 finaler. så var det sat på plads. Casper nr. 2 og Ulrich Rasmussen kom ind på 3.pladsen.
Resultaterne finder du på DRCMU.dk