Sponsorer.
DAS 1 på ORCM´s anlæg skulle være afviklet søndag 15, men vejrudsigten i dagene op til løbet viste regn hele dagen i ret store mængeder. Derfor havde folkene bag løbs serien lagt følere ud for at veje stemningen for at afvikle løbet om lørdagen, da vejrudsigten så ud til at regnen ikke ville komme lørdag.
Derfor blev der holdt et køremøde lørdag formiddagen, hvor stemningen skulle afklares om der skulle køres lørdag med start kl. 13.00.
Der var en kører fra Jylland, og 3 fra fra sjælland. Resten var lokale folk. Efter nogen snak, hvor de forskellige argumenter for og imod en flugtning af lørdagen blev “lagt på bordet”. Der blev stemt og vedtaget, at løbet skulle gennemføres lørdag. Det var kun onroad kørere, der stemte.
Den største klasse var superstock, hvor der var 8 kørere til start. Lokale Jesper Rasmussen var ikke særlig gæstfri, da han vandt alle 3 kvalifikations runder. De andre var dog ikke “langt væk”. Søren boy Holst og Casper Morgen havde et tæt kamp om 2.pladsen. Kristian Jensen manglede lige det sidste for at kunne følge med.
I finalerne blev der kørt tæt i front. Resten af felten gav god plads, så Jesper, Casper, Søren og Kristian kunne køre om podiepladserne.
Jesper blev presset godt bag fra. Kristian og Søren havde en meget tæt kamp om 3 pladsen i første finale. Jesper tog første stik.
I 2.finale fik Jesper et stort hul i starten, og var ikke til at indhente. Kristian kom ind på 2.pladsen. 3.finale blev igen et tæt omgør mellem Jesper og Casper. Casper var udgået i 2.finale.
Ca. 1 sek. var der mellem de to første.
Kristian snuppede 3.pladsen samlet på grund af hans 2.plads i 2.finale.
Der blev også kørt stock GT. 4 deltagere var til start. Niels Laursen fra Jylland stillede til start med en Yokomo SD(plastik bil), så han var noget efter de andre.
Klaus Jørgensen havde overskud til at køre to klasser.(han kørte også superstock). Han var ganske overlegen i kvalifikations runderne og kunne tage pole foran Jan Pedersen og Paw Mikkelsen.
I 1.finale lavede Klaus en fejl(ramte en curve), og det banede vejen for Paw, der kunne vinde denne finale.
Men i finale 2 og 3 var Klaus tilbage på sporet og vandt begge.
Klaus samlet vinder foran Paw og Jan.
I FWD for der kun 3 deltagere, men det var spændende at følge finalerne.
Casper Morgen og Jesper Rasmussen havde nogle tætte og medrivende heats. I første gennemkørsel var afstanden mellem dem 4/10 efter 5 min. I 2. gennemkørsel var Casper først over stregen. Jesper havde haft et par små fejl undervejs.
I sidste gennemkørsel var der 2/10 mellem dem, Jesper var først over stegen. Så der var lagt op til nogle meget spændende finaler trods det lille deltagerantal.
Dem, der godt kan lide tæt ræs skulle havde set 1.finale. Afstanden mellem Jesper og Casper tror jeg ikke var mere end en meter gennem de 5 min. Super godt kørt af dem begge. Jesper var 3/10 foran, da computerstemmen sagde “race over”.
Afstanden var lidt større i 2.finale. Det så ud til at Caspers batterier opgav til sidst eller “sparede han dæk”?
Hvad skete der lige i sidste finale? Jesper og Casper ramte hinanden og så var Kristian i front. Jesper kæmpede for at komme tilbage i front, men han løb tør for tid. Jesper manglede lige 2/10.
Samlet sejr til Jesper foran Kristian og Casper.
I forbindelse med DM afdelingen blev der kørt et offroad 1/10 klub løb. Der var 7 deltager og hurtigst af alle gennem hele dagen for Ulrich Rasmussen. Kasper Ibsø var bedst af resten. Peter Knudsen lånte en 2WD bil, og kørte nogle fine hests, og sluttede lige unden for podiet. Tommy Hansen var sidste mand på “trappen”.
Du finder alle resultater på siden her.
Der vil være video på vores Youtube kanal.