Første dag var lidt blandet. Da vi kørte herned onsdag, regnede det stort set hele dagen.
På banen havde de også fået regne det meste af dagen. Så torsdag morgen var banen meget grøn. Efter de første runder med drifting, var banen tydeligt forbedret og man kunne nu køre mere normalt. Men der blev aldrig højt greb.
Sidst på dagen skulle vi køre første kval runde. Jesper kører i det hurtigste heat, og var på et tidspunkt nummer 3 i heatet. Efter en kontakt med en anden kører, blev det desværre kun til en 11 i runden. Farten er der, så forhåbentlig kan han køre nogle top 5 resultater i dag. Frederik havde en svær dag, med en bil som så ud til at være meget svær at køre. Han er nr 23 efter første runde. Forhåbentlig kan han finde noget på setup i dag, så han kan komme lidt højere op. Jeg kom herned med en ny samlet Awesomatix 800R.
På grund af vejret, nåede jeg ikke at køre med den inden jeg kom herned. Så de første runder gik med at lære den at kende. Den kører godt, men jeg kæmper lidt med at den ikke er særlig god på nye dæk. Jeg er nummer 39 efter første runde. Jeg lavede nogle fejl i min kval, men der var også mange andre der lavede fejl. Så vi må se hvad jeg kan i dag.
Det store samtale emne er vejret. Det holdt tørt i går, i dag er lidt mere tvivlsomt. Det har regnet lidt i nat, så der er våde pletter her til morgen. Alle vejrudsigter siger regn i dag, spørgsmålet er hvornår og hvor meget. Regn bilerne er klar, men det kan godt vende op og ned på kvalifikationen. Vi må se hvad dagen bringer.
Tak til Peter Knudsen for artiklen og Rene Hovgaard for billede.
Det er en fornøjelse hver gang der bliver sendt info indtil redaktøren. Således at RCDanmark kan følge med i hvordan det går ude ved de store løb, som har dansk deltagelse.
Se mere her.