I England har flere slotcar folk været i gang i flere måneder med at teste brushless motor systemer.
Det er en lang proces, fordi der findes ingen færdige systemer til slotcar racing. Udgangspunktet har været drone systemer, men de er ikke designet til slotcar bilerne.
Der findes et hav af forskellige drone motorer, men opmærksomheden fra englænderne har været på motorer fra firmaet EMAX.
Selvfølgelig har andre producenter været testet. Men mange har testet indgående motorne fra EMAX. Det er motorer, som kan købes mange steder, også i Danmark. Prisen svinger selvfølgelig en del. om man køber i DK eller udlandet.
Den mest brugte fart regulator(ESC) er fra Castle Creation. En englænder har programmeret softwaren om, så det kan bruges i en slotcar. Det er sikkert grunden til, at de fleste test er gjort med denne. Man kan sætte en PC til ESCén og på den måde indstille den efter ens ønsker omkring følsomhed på gassen, brems og andre parametre.
Der er flere faktorer, der gør at brugen af brushless i bilerne er ikke er uden problemer.
ESCérne er designet til LiPo batterier, og ”slår” fra hvis strømmen kommer under 3,7 volt. Når man bremser med et slotcar, der laver man faktisk en ”kortslutning”. Det vil sige, at ESCén skal starte op på ny. Flere folk har prøvet at sætte en kondensator på speedcontrolleren, og det har afhjulpen dette ”fænomen” en del. Men hvilken kondensator har virket? Der er blevet afprøvet mange forskellige værdier.
Kører man på en bane med store sving og godt ”flow”, kan man holde motoren i gang.
Der er en italiener, der har knækket ”koden” og lavet en ESC, der skulle virke. Hans problem i øjeblikket er, at han mangler chips. Dette er jo kendt fra mange andre steder. De skulle dog være på vej til ham.
Hvordan er økonomien så i brushless?
En motor ligger på omkring 100 kr. alt efter hvor man køber. En Castle ESC ligger omkring 300 til 500 kr. igen alt efter, hvor man køber.
Brushless systemerne er afprøvet både i 1/32 og 1/24 blandt kørerne i England. Ønsket om at afprøve brushless er sikkert, fordi omkostninger i de rigtige hurtige klasser er høje. Men sikkert også at gøre konkurrencen mere jævnbyrdig i disse klasser.
Det tager sikkert mange år, før det slå igennem. En kulmotor til ca. 100 kr. vil sikkert være populært mange år frem.
Men en motor, som S16D vil sikkert få kamp til stregen. En motor i denne klasse koster 300-400 kr. Man skal have flere ankre med forskellig timing til de forskellige baner. Ankret skal drejes på, og der skal nye kul i motoren.
Før du starter dit brushless projekt op, skal du lave et motormount til den ”lille” motor.
Sker der noget i Danmark?
Ja, i Aalborg er flere at klubbens medlemmer i fuld gang med at teste brushless i et JK chassis. Et chassis, som mange sikkert kender fra LMP24 og S16D klassen.
Udmeldingerne fra Thorkild Hjort og Claus Henriksen er meget positive. Kørestilen er lidt anderledes på grund af problemerne med brems på bilen, fortæller de.
I Aalborg er hurtigste tid med brushless 5,637, hvilket er hurtigere end LMP24, men langsommere end S16D, men nu benytter vi også en lav gearing 10/36, kan se at andre benytter en højere gearing op til 13/33 på baner med oplagte sving, fortæller Thorkild.
I Odense er tests også i fuld gang. Videoen her er fra RRO, hvor der blev kørt med samme opsætning, som i Aalborg.
Tiderne lå meget stabilt omkring 6.2 sek. Banen havde dog ikke været benyttet i 2 uger.Så lidt mere greb havde ikke gjort noget. Dækkene var nogle ældre JK.
Til sammenligning lå en Scaleauto bil på 6.8. Banen rekorden for en LMP24 er på under 6 sekunder. Den er sat før Corina krisen. Man skal ikke bremse, men holde et flow i bilen, så kører motorsystemet perfekt. Motorer noget mindre end en almindelig motor. ESC fylder en del i chassiset og var bare ”kastet” ned på chassiset.
Vi er i den spæde start på en helt ny æra. Meget skal prøves af, nogle gange går man et skidt tilbage for at gå to skridt frem. Brushless vil sikkert ikke finde indpas i alle slotcar racing klasser, men i udlandet(England) vil de første klasser sikkert ville præsenteret i 2023.
Du kan finde en masse billeder og artikler om emnet på facebook.
Hvis man er på facebook, så kik her.