november 27, 2022

DRCMU 1 – Skanderborg.

Så kom DRCMU´s vinterserie i gang efter Lock Down på grund af Covid 19. Sidste løb var i Vejle d. 4/10 2020.

Deltagerantallet var ikke imponerende, der var lidt under 60 kørere til start.

Klubben havde indkørt nye “ETS” tæpper, så greb var der ikke så meget af i starten, men der kom der i løbet af søndagen.

Banen havde et godt flow flere steder, mens der andre steder kneb med pladsen til at overhale. En teknisk bane, der lige skulle ind i fingrene.

Der er kommet ny bestyrelsen i DRCMU efter generalforsamlingen. Der er blevet ændret på nogle regler i klasserne af de den gamle bestyrelse. De største ændringer er nok, at F1 køres om lørdagen og der valgt ny motor i stock, der nu hedder super stock. Motoren er en ORCA 13,5 turns. Med en max gearing på 5 var motoren lige til den friske ende. Måske reglerne skulle være skrevet således, at der skulle køres med omdrejnings begrænsning på speedo, som reglerne siger under ETS, hvor der køres med denne motor. Måske en ændring i total gearing til eks. vil tage toppen af farten. Men man kan altid være klog på bagkant.

 

Der var teknisk kontrol med stikprøvekontrol og det virkede perfekt, kørerne vidste aldrig hvad der lige skulle “efter ses”. Der er eks. regler om at bodien ikke må veje under 82 gram.

 

Ellers var alt ved det gamle? Havde styrkeforholdet mellem kørerne ændret sig under Corona nedlukningen?? Var der kommet nye til.

Der var et par nye ansigter, eller det vil sige gamle ansigter. Joakim Larsen, Christian Williams, Rune Gustavsen og Jan Petersen har kørt før. Undskyld hvis jeg har overset nogle.

Raceformatet var velkendt. Træningen for touringcar klasserne hele lørdagen. Om søndagen 3 kvalifikationsrunder og 3 finaler.

Styrkeforholdet eller formen, om man vil, viste sig ikke at være ændret ret meget. Det var de samme navne, der stod øverst efter finalerne, som også har stået på podiet før.

F1.

I F1 var der 6 deltagere, ikke mange hvis klassen skal “overleve”. De hurtigste kørte tider omkring 16 sekunder, Måske havde de 4-5 stykker under 17 sekunder. De 6 blev hurtigst til 5, da Christer Rasmussen måtte udgå med defekt spur gear.

 

Kim Nielsen startede i pole efter han havde vundet 2 runder kval, men et sammenstød i en af finalerne gjorde, at Mike Hansen kunne vinde klassen. Der var gavekort fra RYESKOVRACING til vindere.

STOCK.

I stock var der 12 kørere, der iblandt en junior kører Sebastian Dalgaard. Han gjorde det fint, og kunne køre sig i A-finalen. I front af det Rune Gustavsen, der satte farten foran Lasse Stokholm og Kim Nielsen. Det skal lige nævnes, at Kim N. kørte med en Yokomo SD. En bil til 999 kr. Så er talentet der kan man køre med for få penge.

Rune kunne lige presse bilen under de 16 sekunder enkelt omgang i første runde, ellers lå hans fleste tider på 16 sekunder. De hurtigste kunne køre 19 omgange på banen. Lasse kom senere på dagen ned under 16 sekunder også.

 

Der blev ikke ændret noget i finalerne. Rune Gustavsen vandt i overlegen stil, og var ikke truet i de to første finale runder. Han overvejer nu, om hans talent rækker til Superstock.

 

SUPERSTOCK.

I superstock var der 20 deltagere. Alle skulle prøve kræfter med en ny motor – en ORCA 13,5, som også bruges ved ETS. Der var fart i den motor.

Et kik på tiderne og flere begyndte at kalde det modified-B. Kik forbi myrcm.ch. Casper Lund kunne køre 13.88 i 2. runde. De andre i toppen kunne køre tæt på 14 sekunder.

Rasmus Callesen kunne vinde 1.runde og var ikke langt fra Lund. Bag dem lå Jesper Rasmussen med tider på 2-3/10 langsommere på en omgang end Casper.

Casper Lund var den eneste i klassen, der kunne køre 22 omgange på banen.

Der var en XRAY X4 i pitten, og der blev også kørt med den (dog ikke under løbet). Jeg kikkede også, men måtte ikke tage billeder. Den ser spændende og lækker ud. Den første sending er allerede udsolgt, fortalte Claus Ryeskov.

I front var Casper Lund stærkt kørende, og kunne vinde de to første runder. Bag ham, der var en god fight mellem Rasmus Callesen og Jesper Rasmussen. Kasper Kold Bjerggaard vidste fin fart, og kørte nogle gode placering hjem. Han kører i Tølløse og er en kommende mand.

Blandt top kørere, som det ikke ud til, at Corona Lock Down havde påvirket deres form og speed.

Casper L. kørte nogle fine finaler og var aldrig truet. Der var godt race mellem Jesper og Rasmus i finalerne. I første A-finale vandt Caper med hele 6 sekunder, måske fordi Jesper og Rasmussen kørte ræs om placeringer.

Alt i alt en god start med den nye motor, men jeg hørte flere kørere snakke om, at farten var lige til den friske side. De skal nok lige have lidt mere træning og kendskab til ORCA-motoren. Vi har jo “ligget” stille i over et år.

 

Modified.

Der var 9 kørere til start i modified. Alle af høj klasse og muligheder for topplaceringer. Patrick Danielsen kom med mesterskaber i DASU – large scale og touringcar.

Banen var stor nok til at alle kørte med i A-finalerne.

De bedste kunne alle køre 14 sekunder i første kval. runde. Der var kun 1/2 sekund mellem Danielsen og Hornum efter 5 min.

I 2. runde var det ca. 1 sekund. I sidste runde var det 2/10.

Det er vist det man kalder tæt ræs.

Patrick Hornum har været med i toppen gennem flere år i klassen. Han er stadig på toppen, og kunne vinde alle 3 kval. runder. Men det var med Danielsen meget tæt på. Danielsen var nr. 2 og Frederik Hovgaard kom ind på 3.pladsen.

Alle kørte 22 eller 21 omgange på banen. En god tid lå under 14 sekunder for en omgang. Der var godt ræs i de to første finaler mellem toppen, men tæt kørsels og lidt personlige fejl, derfor skulle vi ud i sidste finale for at finde samlet vinder. Danielsen kunne vinde første finale med 2 sekunder. Frederik havde været oppe om at “snuse” til første pladsen, men en fejl sendte ham tilbage. Nede i feltet havde Michael Hovgaard og Mads Koue en fin kamp om 4 pladsen. Den gik til Mads.

I 2. finale førte Hornum fra start til mål.

Det blev Patrick Danielsen foran Hornum efter sejr til sidste finale.

FWD.

Der var 9 kørere til start i FWD-klassen. Alle kom med i A-finalerne. Der var to kørere, der hurtigt trak fra de andre. Steven M. Olsen og Casper Morgen. Begge har stor erfaring i klassen, og har kørt ETS netop i den klasse. Resten var “undskyld” hvis jeg træder nogle over tæerne “hyggekørere”.

Begge kunne køre 18 omgange på banen. Steven kørte 16.8 i første kval. runde. Han kom ned i 16.6 i sidste indledende.

Bedst af resten var Ulrick Rasmussen. Gert Koue kørte nogle gode kval. runder og kom ind på 4.pladsen efter de indledende.

Steven vandt alle 3 indledende og alle 3 finaler. så var det sat på plads.

Steven og Casper kunne køre 17 omgange og resten 16 omgange. Der er ikke plads til små fejl i klassen. Fingeren skal være spændt hele tiden. Ulrich Rasmusen kom også op på 17 omgange senere på dagen.

Samlet resultat. Vinder Steven. Casper nr. 2 og Ulrich Rasmussen kom ind på 3.pladsen.

God start på en ny sæson, der helst skal forløbe uden Corona og ned lukninger. Skanderborg klubben gjorde sit til, at sæsonen kom godt i gang. Nu skal vi bare have lidt flere ud ad døren, så deltager antallet kan blive større. Næste afdeling er i Randers d. 23-24/10.

Resultater på myrcm.ch

 

 

%d bloggers like this: