DRCMU 2020 afslutning.

Der blev skrevet nye kapitler til DRCMU-historiebøgerne søndag d. 6/9.

Ny mester i både 2 og 4WD(gentagelse). En suveræn en af slagsen.

12-årige Marcus Kærup vandt alle 4 løb i denne corona sæson. Hver gang med TQ. Ganske imponerende. Hans far Jonas Kærup var omkring de 18 år før han vandt et mesterskab.

Vejret var igen imod kørerne. Sol-regn-sol-regn-tør bane-våd bane-halv våd bane. Bygerne kom og gik, ganske naturligt. Men det gav svære forhold for de små 40 kørere, der stille til start i Vejle.

Banen har tæpper, som underlag. Det giver et godt greb – i tørvejr. Men på en halvfugtig bane er grebet ringe. Hver gang kørere skulle ud var dæk valget afgørende.

Det var 2.gang Vejle klubben arrangerer løb på banen. Flere kendte banen, og havde et set up, der virkede.

Men mange stod på bar bund i de svære vejrforhold. Selv flere af klubbens medlemmer havde ikke trænet i regnvejr. Det var mit første besøg på banen. Bilen var sat op til Odense banen(kunstgræs), men den kørte OK fredag, hvor banen var tør. Jeg ændrede kun speedo set up. Jeg havde den i ZERO mode. Det hjalp på omgangstiderne. Om lørdagen var banen for det meste våd. Jeg mener, at alle kørere fik en sidste runde på ren tør bane sent lørdag eftermiddag. Jeg røg i et mærkeligt problem. Mine regnsvejsdæk gik op i limningen hver gang jeg havde været ude og køre. De var OK i starten af heatet, men så gik dækket bare op i kanten.

Klubben har en udfordring på computer siden. Ingen i klubben har stor erfaring med tællersystemet. Men det gik, Per Eriksen havde en “hot line”, når der opstod et problem og så kørte tællersystemet igen. Der var kun en lille forsinkelse hele weekenden.

 

i 2WD var der kun 3 deltagere. Klassen er fuldstændig smadret efter at sportsmand klassen har fået utrolig megen succes her i år. Der bliver et kæmpe arbejde for bestyrelsen gennem vinteren at få analyseret klassen. Hvad skal der ske? Frederik Hovgaard har været en skygge efter Marcus hele sæsonen, og således også denne weekend. Tæt på efter gange, men ikke nok. Veteranen Jonas Kærup halsede efter, og kom tættere på i løbet af weekenden. Samlet stilling blev Marcus, Frederik og Jonas. Det kan lyde kedeligt, men der flere højdepunkter med tætte kampe om placeringerne. Således var Frederik kun 2/10 efter Marcus i første finale. I 2.finale var Frederik foran i nogle få omgange efter fejl fra Marcus.

 

I 4 WD var der 14 kørere i alt. Frederik var lidt tættere på Marcus og kunne vinde en finale. Han kom dog ikke tættere. Kim Nielsen var bedst af resten denne søndag, men det var Jan Larsen, der kunne tage 3.pladsen i samlet stilling. De 4 var helt klart langt hurtigere end de andre, der kørte med i A-finalen. “rød bil, gule fælge” alias Karsten Mikkelsen vandt B-finalen efter sidste finale, der næsten regnede væk.

A-finalerne var til tider meget spændende, der blev stærkt, men der var også mange personlige fejl. På et tidspunkt efter en sammenstød kørte Kim Nielsen uden body. En detalje, som en værd at nævne er en overhaling lige før langsiden. Frederik hopper over Marcus og tager fronten. De rørte ved hinanden. Jeg stod meget tæt, og vil skrive, som John Nielsen tit siger: “Thats racing”. Marcus prøvede samme overhaling lidt senere, men han lykkedes ikke.

Det skal nævnes at denne stilling var den samme, som sidste år. Så ingen ændring i toppen af 4WD klassen.

 

Sportsmandsklassen er den helt rigtige klasse for folk, der er kommet op i alderen og ikke træner så meget, og som ikke har hurtigheden mere. Den er også god for folk, der lige er startet med hobbyen. Et godt mix. Det giver tætte kampe om placeringerne. En omgang blev kørt på 25-26 sekunder. 2WD kørte 24,5 sekunder ikke stor forskel i fart. Men i måden bilen opfører sig op. Den er meget nemmere,

at køre, især når der skal gives gas. Ok banen var ikke helt optimal for 2WD bilerne, men flere jeg har snakket med fortæller at de har lagt mærke til det samme – tiderne er næsten ens. Folkene var fra Black Track, ORCM og Tinglev.

Ole Willumsen og Bo Dissing er gode eksempler på kørere, der ikke helt har farten, men masser af rutine. Jacob Jørgensen er et eksempel på en “ny” mand, der lige er startet. Disse 3 fra den lokale klub havde nogle gode dueller og sluttede i front. Med den nye helt i toppen.

Der køres ikke om et mesterskab i år, men lur mig om der ikke kommer et næsten sæson.

 

Racing Truck klassen har været større end den er nu. Kun 4 kørere kørte med i Vejle. Jan Larsen var hurtigst denne weekend. Han vandt også mesterskabet.

5 kørere stillede op med traxxas rallybiler. Det er en klasse, der udspringer fra Black Track, men to fyre fra Fyn har købt en bil og kører med. De er hurtigere. Tobias Baungaard og Steffen Larsen kunne ikke køre med lørdag, men de kom, de så og sejrede.

Jeg har prøvet denne Rally Traxxas, og den er da morsom at køre med. Den kører som en åben pølsevogn, og hopper, som en elefant. Men morsom det er den. Bilen er set på nettet til 3000 kr. uden batteri. Reglerne er simple. Du må ikke ændre noget. Du skal køre med den sender kittet kommer med. De samme dæk, som den kommer med.

Du må skifte olie i dæmperne og skifte dæmper position.

 

En kort sæson er overstået – kun 4 afdelinger. Deltager antallet har ligget omkring de 40 kørere. Der er ikke rigtig kommet flere nye ansigter til, så der ligger et arbejde for klubberne med at analysere, hvordan de får flere medlemmer til at køre med i DRCMU løbene. Lad os håbe at 2021 sæsonen bliver normal og med flere kørere til start.

 

 

 

Du finder alle resultaterne på siden her.

 

%d bloggers like this: