DHI CUP 2020

 Reportage sponsor.

DHI-CUP 2020 blev på mange måder meget anderledes end de tidligere år. Det skulle have været et rigtigt jubilæum, men fest og farver, fordi det var 20. gang løbet skulle afvikles. Men mange deltagere fra tidligere år udeblev, så deltager antallet var ingen succes. 

Desværre var det ikke muligt at komme ind i Arena FYN, som har dannet rammerne i sidste mange år. Folkene bag DHI-CUP gik på udkik efter en hal i Odense området, der var stor nok til to baner og en pit til 200 kørere. Dette lykkedes ikke. En mindre hal i Allesø (10 km udenfor Odense) blev løsningen, desværre skulle der vælges mellem onroad og offroad bane. På grund af datoerne for nytår blev det til onroad banen. Der var ikke tid til at stille offroad banen op.

DHI-CUP kunne ikke blive enige med LRP (har været sponsor i mange år) om reglerne. Derfor skulle de ud og finde nye sponsorer i 11. time. Det lykkes.

Dækmiddel har altid været det store samtaleemne. Dette gjorde blev der i år gjort noget ved. Derfor skulle alle ”behandle” dækkene på samme måde. Det vil sige bruge samme dækmiddel og ”affedtnings middel”. Danske #PHUB trådte til og leverede dækmiddel til alle.

Der kom to nye klasserne på programmet, nemlig F1 og FWD 1/10.

Sammen med superstock kørte de alle med HobbyWing motorer, Der var 13,5 i SS, 17,5 i FWD og 21,5 i F1.

Som kontroldæk har der indgået aftale med Volante(Tonisport).

De nye tiltag blev ikke modtaget særlig godt. I de sidste år var alle pladser væk i løbet af et par minutter. Dette var ikke tilfældet i år. Der var ca. 100 tilmeldte i de 4 klasser. Udgifterne til sådan et stort løb er de samme om der kommer 100 eller 200 kørere. Men indtægterne er ikke de samme, det betyder sikkert, at klubben kommer ud med et underskud. Det ville være synd, at RC Danmark ikke havde et internationalt løb, men det kræver, at de få kørere, der er i Danmark støtter op om sådanne events.

Men dem, der mødte op fik masser af køretid. Banen var som altid med nye tæpper, og hurtigt kom der greb i tæpperne, og kørere kvitterede med rigtigt flot ræs hele weekenden.

David Church, som var speaker roste mange gange kørere for deres flotte kørsels.

Bjarne Callesen fra Tinglev kom søndag for at være dommer, og det gjorde perfekt. Der blev kørt meget pænt og flot. Dog var der nogle få, der glemte at se sig for, når de var kørt udenfor banen og skulle ind på banen. Banen indbød til høj fart, og var rimeligt nem at finde rytme på, så bilerne lå meget tæt hele weekenden. I teknisk kontrol blev biler kontrolleret for gearing med mere. Kun ganske få havde ikke tingene i orden.

FWD.

I FWD var der 10 deltagere. Her var det tyske Henrik Heitsch, der var dominerede. Hans ARC FWD lå godt på banen, og han har kørt i mange år, så han har masser af erfaring. Han var en blandt flere, der kørte to klasser.

Motor i bilerne var en 17,5 turns HobbyWing. Bilerne var ikke raketter, men fart så ud til at passe til bilerne og kørere. Bilerne ligner ”rigtige” biler, som eks. GOLF GTi. Karosserierne i touringcar har udviklet sig meget langt væk fra ”gade versioner”.

Bedste og hurtigste dansker i klassen var Steven M. Olsen (han kørte også to klasser). Han er blevet nr. 2 med bilen i 2019 i en afdeling af ETS. Med 11 kørere i klassen kom alle til at køre A-finale. Hele 7 gange var de ude om fredagen (det var alle kørere i klasserne). Om lørdagen var der to trænings runder og 5 kvalifikationsrunder. Henrik Heitsch vandt alle 5 runder foran Steven. Kun i første runde var han tæt på tyskeren. Nicolai Nielsen har kørt med en FWD i flere år under DRCMU, og havde god fart i den gamle Serpent. Han kunne køre sin ind på 4.pladsen efter kval. runderne. Tyske Dennis Fadtke kom ind på 3.pladsen.

Steven M. Olesen kunne køre sig ind på 2.pladsen. Endnu en tysker kom i top-3, det var Dennis Fadtke.

Finalerne blev et show fra Heitsch side, ingen kunne true hans første plads. Steven prøvede og prøvede, men der er ikke plads til små fejl, og dem havde han et par stykker af. Faktisk lå han på 3.paldsen før sidste A-finale. Men den kunne han vinde og så var 2.pladsen samlet hans. Nicolais bil mistede ”pusten” og han kørte ikke med i finalerne. Ikke flere reservedele til bilen.

Samlet stilling.

 

F1.

Der er 14 kørere til start i F1. Der blev kørt med 21,5 turns motor fra HobbyWing og fri gearing. Bilerne havde en fin fart på den store bane. Dækkene virkede perfekt, og de holder længe, fortalte flere af kørere til rcproracing.

Kim Nielsen havde gode rigtig hurtige trænings runder om fredagen. Jesper Rasmussen var lidt efter ham og tyske Alexander Bremer var på 3.pladsen. Men som grebet blev bedre og bedre kom der mere fart i Jespers bil.

David Hansen og Søren Jeppesen var også med i front.

Om lørdagen kunne Jesper køre 3 sammenlagte tider på 46.401. Kim kørte 46.501. Så det var lagt til nogle spændende og tætte kvalifikationsrunder – 5 i alt.

Jesper havde dog fundet linjerne på banen og farten, han var hurtigst i alle 5 runder.

I 3 af runder kunne han køre 20 omgange, som den eneste.

Der blev kørt med 7 kørere i de to finaler. Klogt valg, det er ikke sjovt at se på 4 biler i en finale.

Tommy Jensen kunne vinde B-finalerne sammenlagt.

Som A-finalerne blev afviklet blev tider lidt langsommere, men Jesper Rasmussen kørte stort set uden fejl, og havde de hurtigste tider, så efter de to første finaler var løbet afgjort. I sidste finale startede han sidst, men kørte sig op på 2.pladsen. Kim Nielsen vandt sidste finale, men det ændrede ikke noget i stillingen. Tyske Alexander Bremer tog 3.pladsen. Jesper Rasmussen havde hurtigst tid på 15.323 i finalerne.

Hele weekenden var der mange tætte kampe om placeringerne, og bilerne så godt ud på banen. Kontroldækkene virkede perfekt.

Samlet stilling

MODIFIED.

På papiret havde Patrick Hornum en fin chance for at vinde sammenlagt. Han har deltaget i flere år og kørt sig i A-finalen flere gange. Men i år, hvor der ikke var nogle store navne med kunne han måske vinde. Sidste år blev han nr. 3.

Klassen havde kun 11 deltagere.

Florian Joos fra Belgien har også været med i nogle år, men aldrig været i top-3.

Jakub Rozycki blev sidste år nr. 10, men kunne i år måske træde op på podiet. Feltet havde ikke samme klasse, som vi har set tidligere. Banen så ellers ud til at være perfekt til modified ræs. Åbent og godt flow i banen.

Dækkene gav godt greb til de små hurtige biler. Efter fredagen træning så det ud at blive en kamp netop med de 3 i hovedrollerne. Kun 6/100 adskilte dem efter deres 3 hurtigste omgange. Efter dem kom Mike Hansen og Mads Koue.

I kval. runderne kunne Patrick vinde de 3 første, og så var pole i hus. Bag ham vandt Jakub Rozycki og Florian Joos hver en runde. Afstanden mellem dem var kun få sekunder, så alt kunne ske i finalerne. Alle kørerne kørte med i A-finalen.

1.finale blev et tæt opgør mellem Patrick og Florian. De to biler lå tæt sammen, og en personlig fejl kunne hurtigt ændre placeringen. Hornum kom over stregen først med 5/10 forspring. Polske Rozycki måtte udgå. Mike Hansen kom ind på 3.pladsen.

Billedet var det samme i 2.finale, dog var afstanden lidt større. Dermed kunne P. Hornum vinde sit første DHI CUP i modified.

I sidste finale lå Hornum til at vinde igen, men langsommere biler var ikke hurtige nok til at komme ”ad vejen” da han skulle forbi. Sammenstød og Florian og Rozycki smuttede forbi ham. Det gjorde at polakken sluttede på 3.pladsen sammenlagt.

En weekend, hvor Patrick Hornum dominerede klassen i overlegen stil. Samlet stilling.

 

SUPERSTOCK.

Superstock med 13,5 turns hobbywing motor og max gearing på 5.0 gav tæt ræs. Fin fart på banen. Det rykkede feltet godt sammen.

Patrick Folman var hele fredagen et ”my” hurtigere end de andre. Ikke meget, men 1/10 foran Jesper Rasmussen over de 3 tællende omgange.

Tidligere vinder af løbet Martin Lissau var ca. 1/100 efter Rasmussen. Fra 1 til 10 var der 8/10 sek. Og det vel at mærke over 3 omgange. Mellem 1 og 20 var der ca. 2 sekunder. Ingen plads til fejl, hvis man ville være med. Mellem 20 og 30 var der 1. sekund, så et tæt felt.

Efter de to træningen med tidtagning var feltet rykket lidt mere sammen. I toppen blandede belgiske Florian Joos i topkampen. Steven M. Olsen, der kørte to klasser var også begyndt at røre på sig. Måske lidt overraskende var Torsten Baggendorf i top-10, en tidligere vinder Björn Christiansen lå på 12 pladsen. Et er træning, et andet er kvalifikationsrunder og dem var der 5 af. Kun 3 tællende.


Der gik et gys gennem hallen i første runde. Patrick Folman måtte udgå efter 12 omgange. Det gav plads til Martin Lissau, der kunne vinde 1.runde foran Steven M. Olsen med Florian på 3.pladsen, kun 5/10 adskilte dem.

I 2.runde var Folman klar og han kunne vinde med 1/10 ned til Lissau. De 4 første lå indenfor 1,5 sekund. Tæt ræs.

I 3.runde var det igen Folman, der var hurtigst, men denne gang var Jesper Rasmussen lige bag ham, Steven M. Olsen igen på 3.pladsen. Folmans bedste tid 14.028.

I 4. runde vandt Folman med 7/10 foran Martin Lissau. Dermed var pole hjemme for Patrick. Florian kom ind 3.pladsen.

I sidste runde kørte Folman 22 omgange, som den eneste. Efter ham kom Steven. Lukas Ellerbrock kom ind på 3.pladsen.

Der kom 5 danskere med i A-finalen. Casper Lund nåede lige med 5. plads i sidste runde at få point nok til A-finalen.

Se hele kval. resultatet her.

Vinder af  E-finalen Oliver Thorsen.

Vinder af D-finalen David Hansen.

Der var finale træning i alle klasserne, og i A-finale generalprøven kom der måske et lille fingerpeg om forøget spænding til de rigtige finaler. Jesper Rasmussen kunne køre 13.924, der var hurtigt.

Faktisk kunne Rasmussen køre sin i front og vinde generalprøven foran Joos og Folman. Lissau udgik lige efter han havde kørt 13.916.

I 1.finale fik Lissau ikke nogen god start, han snurrede rundt – det samme gjorde Steven. Sikkert for at undgå Martins bil, men det gav meget uro på 1.omgang. Så var Folman bare kørt. Martin kunne dog køre sig op på 2.pladsen efter nogle få omgange. Florian nød godt af uroen i starten og sluttede på 3.pladsen. Steven udgik på 2.omgang.

I 2.finale var starten meget pænere, alle kom godt afsted. Folman kunne opbygge et lille hul ned til Lissau. Bag ham var der kamp mellem Rasmussen, Joos, Ellerbrock og Steven.

Midt i finalen kunne Lissau trække lidt ind på Folman. Under 1 sekund var afstanden mellem dem.

Sidste omgange blev der vist verdens klasse ræs, de lå tæt, men Lissau kunne ikke komme forbi. Steven holdt i andre bag sig og sluttede på 3.pladsen.

Patrick Folman kunne dermed skifte 2.pladsen ud fra i fjor med en 1.plads. Han havde vundet i 2018.

I sidste finale gav han sin gode ven Bjarke Nyskov (der døde alt for tidlig i 2019) en ære ved at køre med en af hans gamle karrosserier.

Det ændrede ikke hans fart, Folman kunne vinde foran Lissau. De lå dog tæt de første gange, men Lissau kunne ikke lukke hulet op til Patrick. Olsen kom hjem på 3.pladsen. Jesper havde placeret ham, men Rasmussen lavede en fejl på sidste omgang.

Samlet stilling.

En god sportslig weekend med masser af stemning og ræs. Mange af de lokale i byen kom forbi. TV2/fyn lagde også vejen forbi. Det hele spillede i Allesø hallen. Kørerne var generelt meget tilfredse med banen, forholdene og de RC stumper, der skulle køre med.

Flere savnede dog en stor skærm. Overnatning var også et tema. Alle skulle køre fra stedet, så en lille ”fyraftens bajer” eller to var for mange savnet.

Kun klubben – ORCM – hang med hovederne søndag aften da alt igen var pakket ned. En økonomisk lussing – underskud på bundlinjen på grund af de mange, der blev væk.

Tør de prøve igen til næste år?

JOFR JAN. 2020.

Du finder alle finalerne på YouTube eller facebook.

%d bloggers like this: